 |
 |
|
 |
 |
|
|
 |
 Fakta om Shih Tzu
Shih Tzu`ens navn er kinesisk og betyder løvehund, og racen menes da også at være opstået i det vestlige Kina. Oprindelsen er ikke nøjagtigt fastlagt, men racen regnes oprindeligt at stamme fra Lasa Apso`er eller andre små løvehunde bragt fra Tibet til det kejserlige hof og derefter forædlet i Kina til den lidt mindre Shih Tzu. Nogle mener der har været krydset pekingeser ind i racen. Shih Tzu`en var i århundreder en højt skattet selskabshund i de kejserlige gemakker og levede et luksuriøst liv ved hoffet. I starten af 1900-tallet blev Kina til en republik, og grebet blev løsnet lidt om de royale hunde, der ellers ikke måtte føres ud af landet. Der kom derfor efterhånden en del Shih Tzu`er til Vesten. Da Kina blev Kommunistisk, og landets hundebestand derefter så godt som blev udryddet, kunne der på baggrund af disse hunde startes et velfungerende internationalt avlsprogram. Shih Tzu`en ligner Lhasa Apso`en meget, men har et mere fladtrykt snudeparti, de er mindre og har kortere ben. Temperament og pleje. Shih Tzu`en er en glad, udadvendt og charmerende klovn. Den er intelligent, aktiv og vågen, og den udgør en dejlig og robust familiehund, der sjældent gør. Den er levende og atletisk og fuld af selvtillid. Dens pels kræver nogen pleje. Hvis man ikke orker den lange pels, er de også meget søde bamseklippet, altså kortklippet. Det er en god løsning hvis man gerne vil have en dejlig og nem hund. Den er nem at opdrage og skal ikke have en hård eller striks opdragelse.
|
|
|
 |